Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Historien om Padel

Historien om Padel

Hvordan opstod padel, og hvem var menneskerne bag?

En mexicansk forretningsmand og advokat, med spansk oprindelse, Enrique Corcuera menes at være manden bag opfindelsen af dét vi i dag kalder Padel.

 

Enrique Corcuera

Enrique Corcuera og hans hustru Viviana Delavedova holdt meget af ketchersport og byggede en squash bane ved deres feriebolig i Acapulco ved navn Las Brisas. I 1969 byggede de den om til en bane omgivet af mure og med et net imellem. De ville finde et spil som var socialt, sjovt og alligevel avanceret, men knap så fysisk udfordrende, da Enrique var blevet ældre. Enrique var også med til at indføre padelbat og padelbolde, som var lettere at håndtere end traditionelt tennisudstyr.

Det siges at Enrique var inspireret af Platform Tennis, squash og tennis. De døbte deres version Paddle Corcuera. Platform tennis havde indhegnet banen, muligvis fordi det oprindeligt blev spillet på kystogtskibe, for ikke at skyde boldene i havet. Da de blev bygget inde på land fik de nogenlunde samme opbygning. Det siges at Enrique satte vægge op for at undgå at boldene endte inde hos naboen. Nogle mener at han ikke havde plads til en tennisbane på sin grund, og derfor valgte at bygge en mindre, og opfandt et nyt spil i processen. Parret spillede med familie, venner og bekendte fra hele verden.

 

Viviana Delavedova

Viviana var oprindeligt fra Argentina og havde tidligere været i et forhold med den tidligere præsident Fernando de la Rua. Hun blev MISS Argentina i 1964. Parret havde mange prominente gæster, bl.a. Shahen af IranHenry KissingerPlácido Domingo og Frank Sinatra.

Men særligt én gæst fik betydning for udviklingen af Padel i Europa.

 

Alfonso of Hohenlohe-Langenburg (Prince Alfonso Maximiliano)

Enriques spanske ven Alfonso of Hohenlohe-Langenburg blev vild med Enriques nyopfundne spil og besluttede i 1974 at bygge de to første baner i Spanien i en tennisklub i Marbella. Han modificerede banen og spillet, så det blev mere kompetitivt som det padel vi genkender i dag. Der blev lavet turneringer med gæster fra hans eksklusive hotel på Costa del Sol, som tiltrak mange prominente og berømte deltagere.  Det vides ikke om det var deres forbrug i baren og tiltrækning af tilskuere der vakte folks interesse for Padel, men det inspirerede andre hoteller til at opføre lignende baner og således begyndte Padel at vokse i Spanien. Det blev startskuddet til væksten af Padel i Spanien gennem 25 år.

 

Julio Menditengui

Sideløbende med Alfonso i Spanien, begyndte Padel i 80érne at udvikle sig massivt i Argentina, importeret af Julio Menditengui i 1975. Julio var medlem af Alfonsos tennisklub i Marbella (Marbella Club). Han var så begejstret at han tog hjem med missionen om at padel skulle blive stort i Argentina.

Det menes også at Vivianas argentinske rødder havde en betydning for udbredelsen.

Men med Spaniens mere solide økonomi og støtte til padel, overhalede de Argentina både med antallet af baner og spillere. I dag domineres de fleste top-rankede turneringer fortsat af spanske og argentinske spillere af begge køn.

 

Padel i Spanien

Det menes at Enrique Corcuera tog hjem til Spanien og var med til at introducere padel i sit hjemland. Det spanske folk forelskede sig i sporten og det begyndte at sprede sig til hele Spanien. Der blev bygget padelbaner i parker og rekreative områder og folk i alle aldre startede med at spille padel.

Efterhånden som padel voksede i popularitet begyndte det at vinde anerkendelse som en legitim sportsgren og i 1992 blev International Padel Federation grundlagt. Det første verdensmesterskab blev afholdt i 1992.Dette var begyndelsen til Padel Pro Tour, der forsatte indtil 2012. Siden er kommet mange turneringer og Ligaer til.

 

Padel i Argentina

Det var en svær opgave Julio Menditengui havde sat sig på i 60érn hvor han vendte hjem fra Marbella Club. Indtil 1982 var der kun 12 baner i Argentina. Men herefter begyndte det at gå stærkt. Club San Jorge i San Isidro byggede 14 padelbaner, efterspørgslen steg og flere centre dukkede op. Det blev ligeledes nu også en sport for den almindelige motionist og ikke kun for velhavende spillere og  berømtheder. Ligeledes blev Padelsporten mere seervenlig, da Jorge Galeotti opfandt en transportabel glasbane, som øgede kvaliteten og mulighederne for TV-transmissioner. 1 1991 blev Padel betegnet som den næstmest populære sportsgren efter fodbold i Argentina.

 

Padel i resten af verden

I dag spilles Padel i hele verden af millioner af glade spillere. Det er en sport med højt tempo, spænding der kræver færdigheder, strategi og smidighed. På trods af padels korte historie, er det blevet dén sportsgren som elskes af flest på tværs af alder og færdigheder.

I hele verden er antallet af turneringer og ligaer steget og der er tilkommet mange professionelle spillere. En af faktorerne for padel popularitet grunder i at de mindre baner og simple regler gør det lettere at lære for folk i alle aldre og niveau. En anden faktor er at det er en meget social sport, hvor man spiller to og to. Padel har udviklet mange sofistikerede teknikker siden dens start og Der er også tilkommet mange dygtige spillere i verden. Men på trods af padels vækst og succes er det lykkes at forblive tro mod Enriques oprindelige tanke om at det skulle være sjovt og underholdende.

Padel vurderes i dag til at være den hurtigst voksende sport i verden.

Spanien og Argentina var de første lande hvor Padel udviklede sig til at være den mest populære sportsgren efter fodbold. De blev efterfulgt af flere sydamerikanske lande, Asien, Afrika og Europa.

I Sverige tog Padelbølgen rigtig fart og der var en eksplosiv vækst i antallet af centre og baner samt spillere under corona-krisen. Den tidligere fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic, opførte sin egen kæde af padelhaller, Padel Zenter. Det har vist sig efterfølgende at mange centre i Sverige har været nødt til at lukke, hvilket tilskrives den for hurtige vækst.