Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Padel i Danmark

Padel i Danmark

Danmark har i mange år været med på padel bølgen, og i de seneste år er sporten nærmest eksploderet herhjemme.

I Danmark har tidligere professionelle sportsstjerner som eks-landsholdspiller i fodbold, Thomas Gravesen, og eks-landsholdsspillerne i håndbold, Jesper Nøddesbo og Lars Krogh Jeppesen, også opført padelcentre, i høj kvalitet og gode faciliteter.

Den professionelle World Padel Tour har givet den danske padelsport et løft og en øget synlighed. Her konkurrerer alle de bedste spillere fra hele verden. I 2022 og 2023 blev det afholdt i Royal Stage Hillerød, kaldt Danish Padel Open og det skubbede til yderligere udvikling af Padelsporten i Danmark.

Der er efterhånden rigtig mange centre og padelbaner i Danmark. Så du kan nemt finde en bane og en klub i nærheden af dig.

 

Den første Padelbane i Danmark

Den første Padelbane i Danmark blev bygget på den gamle gasværksgrund i Fredericia i 2007, hvor man havde en fremsynet vision om at inspirere til nye former for leg og uformel idræt.

Banen blev importeret fra Spanien og spillet kaldte man i starten BATTLE TENNIS og blev beskrevet som en blanding af tennis og squash. Banen havde dog glas hele vejen rundt i stedet for net og glas, som man ser dem i dag.

Allerede den gang spåede man padel til at blive meget populært, men noget tydede dog på at danskerne ikke var helt parat. Banen blev sjældent brugt og gik i forfald. Under corona-tiden blev banen sat i stand, og er i dag i god stand og opbygget efter de nuværende standarder for padel.

I 2010 kom der endnu en bane i Græsted. Det var 3 danske golfvenner, der efter en golftur til Spanien, blev så bidt af padel at de byggede en padel-lignende bane på en af fædrenes marker. De lavede deres egne regler og have højst sandsynligt masser af sjove timer på deres hjemmelavede bane.

De officielle baner

De første baner som lever op til de nuværende officielle krav kom i 2012.  Københavns kommune byggede 2 indendørsbaner i Grøndal Multicenter efterfulgt af en bane i Tåsinge Tennisklub, AGF Tennisklub. Grøndal Multicenter får senere på året tillige 2 udendørs baner. Herefter kommer der langsomt flere baner rundt omkring i Danmark, men det tager for alvor fart efter corona-krisen, hvor de mange store Padelcentre dukker op omkring de større byer. Fra 2021 til nu er antallet af padelspillere og baner eksploderet og padel er nu den hurtigst voksende sportsgren nogensinde – også i Danmark.

Det er svært at få et helt korrekt billede af antallet af spillere da de fleste centre er kommercielle i modsætning til andre sportsgrene som typisk er foreningsdrevet. De officielle tal tages fra medlemmer af Dansk Padel forbund, men mange har også bare et medlemskab i et center. Så man antager at der er mange flere spillere end der i dag er registreret i Dansk Padel forbund.

Feel good. Play better.